Rolf Krakes Vej 23, Thurø, 5700 Svendborg

"CORONA" - SMUKT RENOVERET RØDSTENSEJENDOM TÆT PÅ ALT.

Først på Øen, hvor der er 2. min. gåafstand til idrætshal og boldbaner, 5. min. gåafstand til skolen, få min. cykelafstand til Øens populære bagermester og dagligvareindkøb i Spar, er denne gennemrenoverede ejendom beliggende tæt på alt. Siden 2006 er alle gulve i ejendommen udskiftet til flotte fyrretræsplankegulve, køkkenet er skiftet, el og rørføring/radiatorer er skiftet, badeværelset er renoveret og generelt har ejendommen fået et løft hele vejen rundt, som fremtræder lys og venlig, overalt i perfekt indflytningsklar stand

Stueplan indeholder dejligt samtalekøkken med udgang til gårdhavemiljø, trapper til 1. sal og åben forbindelse til dejlig lys alrum/opholdsstue, hvor brændeovnen hænger på væggen og bringer hygge i stuen. Her er entre m. adgang til skabsrum og et dejlig badeværelse m. bruseniche. I sidebygningen er dagligdagsindgangen, som udover adgang til køkkenet har adgang til herreværelset (sove-/el. teenageværelse) med bar og udgang til gårdhaven.

Der er flot trappe til 1. sal, som indeholder møblerbar repos, megastort gavlsoveværelse med synlige hanebånd og loft til kip samt dejligt stort soveværelse. - Her er dejligt lyst og venligt heroppe under taget, hvor der er samme flotte plankegulve overalt.

Kælderen er tør og indeholder fyr/værksteds-/ og depotrum.

Her er en ældre garagebygnng og en flot anlagt have med gårdhavemiljø.

Her er kun 5. min. gåafstand til stisystem langs vandet, hvor kajakken kan sættes i vandet eller en pragtfuld løbe-/gåtur hvor du passerer træskibsværfter, "Luffes" hyggelige jollehavn, de mange broer og Øens lystbådehavn, hvor det oser af stemning og miljø. Der er et kvarters cykelafstand til Øens og kommunens bedste badestrand i Smørmosen, skov og det pragtfulde område ved Revet.

EEN AF ØENS SMUKKE GAMLE HUSE, SOM ER GENNEMGRIBENDE RENOVERET OG MED EN RIGTIG GOD STIL - EN EJENDOM SOM SKAL SES

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.