Kildevænget 10, 5700 Svendborg

"HÅNDVÆRKERTILBUD??" I VINDEBY - REGULÆR EJENDOM HVOR DER SKAL LAVES EN DEL

På en meget populær vej centralt i Vindeby, hvor der kun er 200 m til lystbådehavnen og Vindebys populære bager-/ og slagtermester, ligger denne yderst regulære ejendom, som skiller sig lidt ud, ved at være eneste ejendom på vejen, som er opført i gule mursten. Ejendommen skal have ny ejer efter 54 år med samme ejer, som er kommet på plejehjem og hvor den nye formentlig vil renovere ejendommen og måske udnytte tagetagen, som de fleste på vejen har gjort. Prisen er fastsat herefter og gunstige overtagelsesvilkår kan opnås.

Ejendommens boligplan er fordelt på opholdsstue med udgang til solvendt terrasse/have, soveværelse og to mindre værelser, badeværelse med bruseniche, funktionelt køkken med lille spiseplads, bryggers/baggang med nedgang til kælder, hvor naturgasfyret er installeret.

Herudover er der garage og værkstedsrum samt en sydvestvendt have.

Ejendommen ligger på en stille vej nær alle dagligdagens fornødenheder, hvor skole, sportsfac., dagligvareindkøb, bager, slagter, lystbådehavn og den lille hyggelige sandstrand, ligger i få minutters gåafstand. Det tager 5. min. på cyklen, at nå smukke rekreative område Skansen, som ligger ud til vandet og er et pragtfuldt område for gåturen med vovsen, løbeturen eller når der skal stresses af efter en hård arbejdsdag. Du er på motorvejen 5. min. efter du forlader indkørslen, hvis du jobber udenfor byen.

ER DU KLAR TIL AT TRÆKKE I ARBEJDSTØJET, SÅ HAR VI EN EJENDOM, SOM VENTER PÅ DU FLYTTER IND.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.