Bakkevej 28, 5700 Svendborg

KLASSISK MURERMESTERVILLA I DET ATTRAKTIVE HØJE BØGE-KVARTER

Næsten på bakketoppen i det meget attraktive Høje Bøge - kvarter, ligger denne smukke villa med ikke mindre end 262 etagemeter og hvor der fra 1. sal er en smuk udsigt, hvor en ærøbo, kan se sin færge sejle på sin rute gennem sundet. Her er et lækkert badeværelse lavet i 2017 og det flotte HTH køkken kom til i 2015, hvor flere rum blev lagt sammen og et stort spisekøkken blev indrettet med udgang til terrassen mv. Ejendommen ligger på en stille villavej med få min. gang til centrum og skov. Jobber du udenfor byen, er du på motorvejen mindre end 2. min. efter du forlader indkørslen.

Den flotte hall byder dig velkommen i boligen, hvor en smuk trappe fører dig på 1. sal eller i den meget ærlige kælder. Her er indgang til en bolig indeholdende det smukke store badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og store flotte gulvklinker. Det skønne spisekøkken/alrum m. udgang til terrassen, en rummelig spisestue med dobbelt terrassedør og dobbelt franske døre til opholdsstue med brændeovn. - Et stueplan med hvidmalede lofter og flotte plankegulve.

1. sal byder på retro badeværelse med karbad og bruseniche, stort teenageværelse, soveværelse med udg. til terrasse og et stort to-delt værelse, ideelt som soveværelse og et walk inn closet eller babysoveværelset. Fra 1. sal er der smukkeste udsigt over byens tage og et ganske fornemt kik til Svendborg Sund.

Kælderen er sund og ærlig, hvor der er indrettet "spille-/teenageværelse", vaskerum, div. depotrum og stort opgangsrum med direkte udgang til haven. En rigtig god og sund kælder, hvor intet er skjult.

Der er endvidere carport, en overkommelig have og den skønne terrasse med udg. fra stueplan, hvor der er udsigt over byen og et lille sundkik.

Vi har en beliggenhed i et af byens allerbedste kvarterer, hvor gågadenettet er indenfor få minutters gåafstand. Det tager 5. min på cyklen at komme til SG-Centret og et utal af idrætstilbud, herunder tennis, basket, badeland og SFB's boldbaner.

EN KLASSIKER I SÆRDELES ATTRAKTIVT KVARTER

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.