Ørbækvej 231+233, Brudager, 5882 Vejstrup

MULIGHEDERNES EJENDOM MED 8,8 HA NATUR, BLA. MED STORT SØ-OMRÅDE OG SÅ EN 136 M2 STOR GARAGE / VÆRKSTEDSBYGNING MED GULVVARME, SOM ER NYOPFØRT I 2012

Her er ganske enkelt natur så det basker og alverdens muligheder, om du bare vil nyde nyde naturen fra liggestolen og det mangfoldige dyreliv, hvor bla. havørnen, alverdens fugleliv, ænder, fasaner, harer og rådyr mv. er daglige gæster på grunden. Her er ideelle forhold for jægeren, fiskeren der fanger en ørred i åen, krebsene etc. i søerne. Her er plads til dyrehold på markerne, som grænser helt op til ejendommen. Har du også brug for værkstedsplads, er den 136 m2 store garage / værkstedsbygning fra 2012 en pragtfuld bygning. Her er gulvvarme overalt og med en 1. sal, hvor der er i dag er indrettet ca. 100 m2 nærmest i boligstandard. - Sælger er en samler og roder en del, men alt vil blive fjernet ved salg, så naturen og den skønne værkstedsbygning kan nydes i fulde drag.

Boligen, som nogen måske vil nedrive og bygge nyt, er indrettet med stort spisekøkken, rummelig opholdsstue m. udgang til havestuen, hvorfra der er et smukt kik over mark og sø. Endvidere er der soveværelse, to værelser, entre og badeværelse med "brus". 1. sal er uudnyttet. - Her skal laves en del forbedringer og der kunne være dem som vil nedrive og bygge nyt på en grund, som ikke findes smukkere på sydfyn.

Den pragtfulde garagebygning er indrettet med dobbeltgarage med elektriske porte, der er værkstedsrum, hvor pillefyret er placeret og der er stort værksteds / aktivitets / depotrum, hvorfra der er trappe til 1. sal, som ikke er godkendt til bolig, men indrettet med mega stort soveværelse og stue. Her er formentlig bedre isoleret her end i huset og denne bygning har virkelig mange anvendelsesmuligheder. Her er en 40 m2 stor rundbuehal, hvor fårene i sin tid holdt til, men kan bruges til forskellige dyrehold, som vil være oplagt på de omkringliggende marker.

Naturen er nærmest ubeskrivelig og skal opleves. Det bliver er god dag, når du ser haren, fasanen eller rådyret i dens virkelige natur. Når Mikkel ræv eller havørnen jager sit bytte, eller bare et fugleliv uden sidestykke, som kan iagtages fra bænken ved søen eller fra liggestolen i haven. Vejstrup Å krydser grunden og der er fiskemuligheder her og på det store søområde, hvor du også kan sejle en tur i båden..

Du kommer til at bo tilbagetrukket fra Ørbækvej og med 3. km til gudbjerg eller Tved, hvor der er skole, daginst. og dagligvareindkøb mv. Her er 7-8 km til Centrum af Svendborg og starten på motorvejen, hvis du jobber udenfor kommunen.

EN MULIGHEDERNES EJENDOM, SOM ER IDEEL FOR HOBBYLANDMANDEN, JÆGEREN, FISKEREN, PERLEGRUSMEKANIKEREN, HÅNDVÆRKEREN ETC. - ET ALDELES PRAGTFULDT STED

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.